Psykoterapi
Mange mennesker søger en psykoterapeut når “livet gør ondt”. Det kan være i svære livssituationer som ved skilsmisser, problemer med parforholdet, sorg, angst og stress. Det kan være, når følelsen af modløshed har taget over, og du længes efter det gode liv.
Jeg kan hjælpe dig med at overvinde de følelser, der holder dig fra at leve det liv, du ønsker.
Psykoterapi handler om at opdage sig selv og at udvide sin bevidsthed og handlemuligheder. Igennem et personligt terapiforløb, kan du opnå personlig vækst og udvide dit potentiale som menneske.
Psykoterapi kan betragtes som en samarbejdsrelation mellem to mennesker; klienten og psykoterapeuten. Sammen søger vi årsager til og forståelse for dine problemer og lidelser. Der er altså tale om et samarbejde, hvor min opgave som terapeut er at hjælpe med at se de forhindringer som ligger i vejen, for at du kan leve det gode liv. Som terapeut støtter og vejleder jeg i en ligeværdig proces. Nysgerrighed og villighed til at udforske sig selv er en forudsætning for at opnå fremgang.

