Livskrise og mistrivsel

Livskrise og mistrivsel  –

Mange føler sig forkerte og uden værdi når de har en livskrise

Slip ideen om at være rigtig

Har man succes når man har en livskrise og føler sig i mistrivsel?

Den tid vi lever i stiller krav til os på mange forskellige måder, blandt andet er det vores eget ansvar, at have det godt og stræbe efter succes. Vi taler ikke om, hvad succes er på et menneskeligt og spirituelt plan. Vores beslutningstagere i landet taler om velfærd, som det store mål for os alle. Det emmer af økonomisk velfærd, økonomisk succes opfylder værdien i at være en succes og en lykkelig dansker.

Jeg undres over, at vi sjældent taler om hvordan vi har det inden i. Taler om hvordan vi trives eller ikke trives.
Er det en menneskeret eller en pligt at stræbe efter og have succes og være fuld af glæde?
Er vi kun en succes, hvis vi stråler af glæde og overskud også økonomisk?

En livskrise kan være et besøg ind i Sjælens mørke nætter

Når vi rammes af en livskrise eller føler mistrivsel i livet, opleves det af de fleste som et tab. Følelser som at være mangelfuld, mindreværd og ikke givende.
Mange tror, at de gør noget forkert, siden de har ubehagelige følelser, og begynder at lede efter det der kan hente glæden frem igen. Mange leder forgæves.

En livskrise kan meget vel være, at du har en mørk periode i livet. Sjælens mørke nætter.
En tilstand i livet som er med mange svære, mørke og ubehagelige følelser, ofte fyldt med afmagt og mismod.
Jeg tror vi alle længes efter at glæden gennemstrømmer os. Når vi føler glæde er der et fraværd af ubehag og frygt.
Men det er langt fra alle mennesker givet, at livet er fyldt af glæde med fravær af frygt og ubehag.
Det er normalt at have perioder i livet, der er svære og mørke. 

En livskrise kan være et besøg ind i Sjælens mørke nætter

Når vi rammes af en livskrise eller føler mistrivsel i livet, opleves det af de fleste som et tab. Følelser som at være mangelfuld, mindreværd og ikke givende.

Mange tror, at de gør noget forkert, siden de har ubehagelige følelser, og begynder at lede efter det der kan hente glæden frem igen. Mange leder forgæves.

 

Nogen mennesker lever i mørke

Der er mennesker der lever et liv i mørke, det ved vi blandt andet fra store kunstnere, der via deres kunst viser os mørket.

James Hillman kalder Gudinden Hekate for ”a dark angel”. Hekate operer om natten når det er nymåne, hun opfattes som uhyggelig. Ved nymåne inviteres vi ind i mørket, vores eget mørke en naturlig tilbagetrækning i stilhed og alene hed. I denne tilstand er vi tættest på os selv og kan mærke, hvordan vi har det.

Er der noget at hente i mørket?

Symbolet for The dark angel er, at bevidstheden operer i mørket, og det sted føles kendt. James Hillman taler om, at dette sted trækkes vi ikke ned i, men det er en tilstand der altid bor inden i os.

Denne pointe overses i vores hurtige og produktive kultur. Åbner vi os selv for dette sted og er nysgerrige, opdager vi dele af os selv som er en del af vores essentielle og eksistentielle jeg. For de fleste føles dette sted inden i fremmed eller ligefrem forbudt. Når vi er i kontakt med mørket i os, har ubehagelige følelser, er de fleste menneskers reaktion, at flytte sig væk fra denne tilstand.Dette indre dybe sted hører naturligt til i at være menneske.

Mørket kommer ikke udefra, men er en åbenbaring af vores sande natur. I de peioder hvor humøret er dårligt og der føles frygt, mærker du vigtige dele af dig selv.

Mød mørket – skjulte energi ressourcer

Hvordan skal jeg agere i min hverdag, når det er mørkt inden i? De fleste taler ikke om deres mørke, ofte ved familie og venner ingenting.
Vi har alle undertrykte kvaliteter, som vi forsøger at skjule for omverden. Det materiale vi undertrykker indeholder store energi ressourcer og tilbageholdt vitalitet.
Vi undertrykker i angst og frygt for, hvad der vil ske hvis vi slipper. Det er her at kroppen bliver en container for tilbageholdte og undertrykte følelser, og mange får fysiske og psykiske reaktioner der er ubehagelige.

Hvordan vi præsenterer os for omverden når vi er i en livskrise?

Vi forsøger at præsentere os selv i et godt lys. Vi viser at vi har det bedre end som det faktisk føles inden i. Vi lader som om. Gør vi det hele tiden kommer vi til at tro på at dette er den rigtige tilstand. Vi spalter os fra det mørke, der bor inden i, vi oplever en dobbelthed .

De svære følelser der bor inden i, det forbudte sted er meget værdifuldt, fuld af livskraft og livsenergi der holdes tilbage.

Snæversynet tænkning om vores sande følelser

Sorg, angst, mindreværd, frygt, savn er følelser der er ubehagelige at føle, så de fleste mennesker undertrykker disse følelser.

Jeg har set mennesker i terapi med en uskyldig, ubevidst og snæversynet tænkning og holdning til deres følelser.
De accepterer alle de overfladiske ideer om mental og psykisk sundhed, som kulturelt er passende og rigtigt.
Men når det kommer til at mærke egne følelser, er der neglect og modstand på at møde sig selv her.

Hvilke følelser mærker du?

Mærkes vrede, forsøger vi at overvinde eller kontrollere disse følelser.
Mærker vi frygt og følelsesmæssig overvældelse, forsøger vi at kontrollere og aflede os selv hen på noget andet, ofte fylder vi vores liv med aktiviteter, mad, alkohol, underholdning, you name it!
Mærker vi depression, som dækker over dybere følelser som sorg, mindreværd, vrede og frygt forsøger vi at mobilisere glæde, og lader som om at vi har det anderledes, godt nok.

Disse strategier er stort set ubevidste, det er tillært tidligt at holde følelser tilbage.

Fastlåst i følelserne

Mange oplever sig som et offer, det mentale holder et afstands jerngreb til de følelser der ligger neden unde. De fleste føler at det er nogens eller livets omstændigheder der er skyld i deres følelser.
Men i virkeligheden er følelserne fuldstændig normale, alle mennesker har iboende svære følelser, som blandt andet sorg, ensomhed, frygt og forladthed.
Er der en åbning og nysgerrighed for at vende blikket indad, tager det ikke lang tid at erkende den smertefulde realitet. Det er muligt skridt for skridt at opgive det mentale og følelsesmæssige kontrolsystem.

Det kan læres at blive fortrolig med sit mørk

Det kan læres at finde tillid og følge The dark Angels visdom. Når dette lykkes, vil en tone af og snerten af frihed indfinde sig og erfares.
Livets udfordringer løses ikke, men opfattelsen af at være et offer for livets hændelser og omstændigheder ændres.
Vi opdager, at vi bedrager os selv, vi bliver mere bevidste om vores selvbedrag.
En livskrise kan ubarmhjertigt og kærligt åbne øjnene for selvbedraget. 

Så slip ideen om at være rigtig, find tilliden til det du føler og din krops reaktioner

Slip ideen om, at som menneske har jeg krav på at være glad og livfuld.
Ingen har krav på lykke, men vi kan alle forholde os til det liv der gives os.

Ingen bør være alene i en livskrise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.